Indlægsholdere

- med forbehold for mindre ændringer

Pernille Kræmmergaard - Grundlægger og direktør i Digitaliseringsinstituttet

Pernille Kræmmergaard er direktør i Digitaliseringsinstituttet og professor (MSO) ved Aalborg Universitet og ekstern underviser ved IT-Universitetet. Hun har forsket i digitalisering og ledelse af IT i både den offentlige og private sektor i mere end 20 år. Hun er en flittigt anvendt foredragsholder, digital vismand, ekstern evaluator for Rigsrevisionen og har ledet og undervist på Executive Master-uddannelser i mere end 17 år.

Carsten Sørensen - Dr., London School of Economics and Political Science

Carsten Sørensen er senior researcher i Information Systems og Innovation på The London School of Economics and Political Science. Han forsker blandt andet i de mobile og allestedsnærværende informationsteknologiske nyskabelsers indflydelse på erhvervslivet og forbrugerne og er en flittigt anvendt foredragsholder for store internationale virksomheder som f.eks. Google, Microsoft og PA consulting.

Joe Peppard - Professor, European School of Management and Technology, Berlin,

Joe Peppard forsker i IT ledelse, digital strategi, digitale transformation og i it-organisationen ændrede rolle og kompetencer. Han har rådgivet en lang række internationale organisationer, er hyppigt anvendt foredragsholder i såvel Europa og Australien, og har senest udgivet bogen; The Strategic Management of Information Systems: Building a Digital Strategy.

Omar El-Sawy - Professor, Marshall School of Business, University of Southern California

Omar El-Sawy har en Ph.d. fra Stanford Business School. Han er tilknyttet Information Systems in the Data Sciences and Operations Department på Marshall School of Business ved University of Southern California, hvor han forsker i Digital Business Strategy. Han underviser på MBA og andre Executive-programmer og har vundet prisen for bedste paper i den amerikanske ”Association of Information System” i mere end 8 år.

Peter Axel Nielsen - Professor, Aalborg Universitet

Peter Axel Nielsen er Cand.Scient. i datalogi og har en Ph.d. i Information Management fra Lancaster University. Han forsker blandt andet i ledelse af IT, vidensledelse, anvendelse af IT og herunder, hvordan organisationer skaber værdi gennem deres IT-investeringer.

Jan Pries-Heje - Professor, Roskilde Universitet

Jan Pries-Heje har været ansat som Professor i Informatik og Datalogi på RUC i ti år og har siden 2011 været uddannelsesleder for Master i Projektledelse og procesforbedring (MPF). Hans forskning har fokus på organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter af IT-udvikling og IT-anvendelse og han er forfatter til mere end 200 bøger og forskningsartikler i internationale tidsskrifter og konferencer inden for dette område.

Torben Bach Pedersen - Professor, Aalborg Universitet

Torben Bach Pedersen er en af Danmarks førende eksperter inden for Big Data. Han er en af to ledere af Center for data-intensive systemer (Daisy) på Institut for Datalogi, AAU, der med over 40 forskere er Danmarks største forskningsgruppe inden for Big Data teknologi.

Reimer Ivang - Lektor, Aalborg Universitet

Reimer Ivang er uddannet cand.merc. i international virksomhedsøkonomi med speciale i digitale problemstillinger. Herudover har han en Ph.D. grad i strategi og digitalisering. Han er lektor i international markedsføring og nye medier ved Aalborg Universitet og er desuden medstifter af flere forskellige virksomheder.

Thomas Okke Frahm – Senior Vice President and CIO, Nilfisk A/S

Thomas Okke Frahm er en international anerkendt digital leder med global CIO erfaring inden for flere industrier (produktion, off-shore, shipping og life-science). Han er en dygtig kommunikator og bliver flittigt brugt på Executive Master-programmer.

Tue Goldschieding - Partner og advokat, Gorrissen Federspiel

Tue Goldschmieding rådgiver danske og internationale klienter om outsourcing, IT-kontrakter og persondatabeskyttelse. Han har stor erfaring med komplekse outsourcing- og IT-transaktioner samt håndtering af de lovgivnings- og sikkerhedsmæssige aspekter af persondatabeskyttelse.

Ejvind Jørgensen - Direktør, cBrain

Ejvind Jørgensen er en af initiativtagerne til etablering af Danmark 3.0 som har til formål at øge opmærksomheden på den digitale udvikling i samfund og organisationer. Senest har han stået i spidsen for en tænketank, der har diskuteret, hvad den digitale udvikling stiller af krav til moderne ledelse.  Han er en flittigt anvendt rådgiver og indlægsholdere, og tidligere direktør hos Rambøll Management.

Lars Rune Christensen - Lektor, IT Universitetet

Lars Rune Christensen er Lektor og leder af research-gruppen Technologies in Practice (TiP) ved IT Universitetet. Hans interesser spænder over digitale teknologier i arbejdsprocesser, tekno-antropologi for design, sundhedssektoren, udviklingsprocessen og globalt samarbejde.