IT-lederen og IT-organisationens rolle

 - i til stadighed øgede digitale omgivelser

Kurset er udviklet af Digitaliseringsinstituttet i samarbejde med DANSK IT.

Kursustilmelding og praktiske informationer findes på DANSK IT's hjemmeside her.

Formål

Den øgede digitalisering og den teknologiske udvikling giver virksomheder nye muligheder for værdiskabelse, hvilket stiller forandrede krav til både IT lederen og IT organisationen, hvis denne værdiskabelse skal finde sted. Dette giver IT lederen og IT organisationen helt nye roller, hvor det ikke længere alene handler om at bidrage med optimering, automatisering og integration af nye processer. Nu forventes det også at IT organisationen bidrager til innovation og udviklingen af nye services, produkter, platforme, og i nogle tilfælde, helt nye forretningsmodeller. 

På kurset øges deltagernes kendskab til egen ledelsespraksis og deres IT organisations nuværende rolle samtidig med at det gøres tydeligt, hvilke udfordringer og muligheder de forventes at kunne håndtere i fremtiden. Kurset består af to moduler, hvor der på første modul bliver stillet skarpt på, hvilke roller IT funktionen har og skal udfylde i fremtiden givet den øgede digitalisering. På andet modul bliver der fokuseret på IT-lederens egne kompetencer og hvilke roller denne forventes at indtage i organisationen samt, hvordan eksisterende og nye samarbejdsrelationer kan opbygges og udvikles.

Målgruppe

Deltag på kurset, hvis du har et ledende ansvar for IT eller har et ønske om få dette på sigt. Din stillingsbetegnelse kunne for eksempel være; IT leder, IT udviklingschef, IT konsulent, IT-servicechef, Support chef, IT arkitekt, digitaliseringskonsulent, projektleder eller lignende.

Indhold

Undervisningen foregår på et højt fagligt niveau, hvor du blandt andet vil møde anerkendte forskere og ledende medarbejdere fra danske virksomheder og organisationer med særlige kompetencer inden for IT ledelse. Du vil på kurset blive præsenteret for den nyeste forskning på området, og få rig mulighed for at diskutere og reflektere indholdet i relation til egen ledelsespraksis. Samtidig vil der være indlagt øvelser og diskussioner, hvorigennem du får mulighed at vidensdele og få inspiration fra andre deltagere.

Udbytte

På kurset får du:

  • Forståelse for egen IT-ledelsespraksis, lederrolle og udfordringer
  • Forståelse for IT-organisationers opgaver, kompetencer og transformation
  • Indsigt i de fremtidige krav og forventninger til IT lederrollen og IT organisationen
  • Viden om, hvordan eksisterende og nye samarbejdsrelationer kan opbygges og udvikles
  • Mulighed for at møde andre deltagere og diskuter aktuelle IT ledelsesmæssige problemstillinger og udfordringer  

Kursusleder

Pernille Kræmmergaard, Grundlægger og direktør, Digitaliseringsinstituttet

Datoer og sted

Kurset afholdes i København på følgende datoer:

Modul 1: den 6. og 7. december 2017

Modul 2: den 15. og 16. januar 2018

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er den 22. november 2017.