Pernilles klumme

Juni 2017

Hvilke organisatoriske kapabiliteter er vigtige for digital transformation?

I maj måned har det Digitale Vækstpanel givet 33 anbefalinger, der skal gøre Danmark til en digital frontløber. Det er et rigtig godt oplæg, som indeholder anbefalinger indenfor fire områder; 

  • Digitale kompetencer til alle – informatik ind som obligatorisk fag i folkeskolen og øgning af optaget på ”STEM-uddannelser” 
  • Proaktive rammer for digitalisering
  • Skabelse af et attraktivt digitalt vækstmiljø 
  • Digital ansvarlighed og begejstring 

Der er bestemt ikke noget i vejen med anbefalingerne. Det er rigtig godt med en konkret plan for, hvordan Danmark bliver en digital frontløber. Vi står i Danmark med et rigtig godt udgangspunkt – en god digital infrastruktur, en digital parat befolkning, en lille nation og godt test-miljø, og så har vi i høj grad et velegnet kulturelt mindset. 

Men vi kan efter min mening ikke vente på at de unge kommer ud i virksomhederne. Vi kan heller ikke vente med at rammerne skabes og effekten heraf materialiseres. Vi kan heller ikke læne os tilbage og se frem til væksten fra og gevinsterne af de nye digitale vækstmiljøer - vi har jo en lang række eksisterende virksomheder, som skal overleve og digitalt transformeres, for slet ikke at tale om den offentlig sektor. Vi kan heller ikke blot udvise digital ansvarlighed og begejstring, det er selvfølgelig vigtigt med begejstring, men begejstring for det digitale gør det ikke alene, der skal organisatoriske kapabiliteter og ledelsesmæssige kompetencer til også. 

For at kunne blive en digital frontløber er det i sidste ende lederne, i både offentlige og private virksomheder, der skal udvikle deres organisationer og selv have det rette ledelsesmæssige mindset. En mindset som er væsentligt for at kunne udnytte potentialet i digitalisering og sætte den strategiske retning for virksomheden. En strategisk retning hvor digitaliseringen er et integreret element og ikke noget, der er koblet løst på.  

Så hvad er det for nogle organisatoriske kapabiliteter og ledelsesmæssige kompetencer, der er vigtige? 

Ud fra min nyeste forskning indenfor digital transformation tegner der sig nu tre områder, der er centrale at opbygge kapabiliteter og kompetencer indenfor; Strategi, Teknologi og Organisation. 

Strategiske kapabiliteter og kompetencer handler om:

  • Forståelse for nye type forretningsmodeller
  • Graden af digital værdiskabelse
  • Evnen til at kunne arbejde i øko-systemer

Teknologiske kapabiliteter og kompetencer handler om:

  • Teknologiske udsyn og indsigt
  • Forståelse for Data Leadership og Data-governance 
  • Ledelse af IT og tidssvarende til IT funktionen og platforme 

Organisatoriske kapabiliteter og kompetencer handler om: 

  • Fleksible organisatoriske strukturer internt og eksternt
  • Indfrielse af medarbejdernes digitale forventninger og udvikling af deres digitale kompetencer
  • Accept af beta-mode og ambidextrale organisationer 

Jeg har efterhånden præsenteret disse tre områder for en række topledere i den offentlige sektor, senest den 30. maj for Toplederne i Erhvervsministeriet. Det var en stor fornøjelse for mig at se, hvordan mine forskningsresultater blev taget imod og ikke mindst, at de tre områder gav god mening for dem. Min præsentation ’Ledelse og kompetencer i en digital verden’ affødte en god debat og mange spørgsmål, hvilket jo altid er godt og jeg håber selvfølgelig, at lederne i Erhvervsministeriet vil få gavn af kendskabet til dem – men jeg håber også beskedent, at jeg af den vej har mulig for at bidrage til, at Danmark bliver en digital frontløber.

I næste uge skal jeg holde en halvanden dags workshop med direktionen i Syddjurs Kommune over det samme tema – det glæder jeg mig til, og der er flere lignende arrangementer i kalenderen hen over efteråret.

Hvis du er interesseret i at se, hvordan dine egne digitale lederkompetencer er inden for de tre områder, er du meget velkommen til at tage den digital lederprofil test som du finder her.

De tre områder er også udgangspunktet for Masterclass i Digital Transformation, som henvender sig til ledere og topledere, hvor det præcis er kompetencer indenfor de tre områder deltagerne får, såvel på organisatorisk som på individuelt leder niveau.

Men det er selvfølgelig ikke gjort alene med at toplederen ved, hvad der skal til og lave de strategiske tiltag, der er jo også en lang række medarbejdere, der skal realisere strategier – og hvad er det så de skal kunne. Det giver vores Diplomclass i Digitalisering svaret på – Læs mere om uddannelsen her. Men jeg vil slutte her for denne gang og vende tilbage i juli måned, men måske netop dette spørgsmål.