Strategisk ledelse af Digital Transformation

Masterclass

Står din virksomhed eller organisation overfor eller midt i en digital transformation? Har du behov for at udvikle kompetencer til at lede den? Mangler du det rette mindset og ledelsesparadigme? Mærker du konkurrencen i jeres branche er under markant forandring på grund af den teknologiske udvikling? Stiller dine kunder og samarbejdspartnere nye krav til jeres services og produkter?

Så er Masterclass i Digital transformation det rette valg for dig – og dine ledelseskolleger. 

Masterclass i Digital Transformation henvender sig til ledere og ledergrupper i den private og offentlige sektor, der har et ledelsesmæssigt ansvar i relationen til organisationens digitale omstilling.

Uddannelsen afvikles på masterniveau og har et højt teoretisk og akademisk indhold samtidig med, at der arbejdes med egne erfaringer og praksis.

Uddannelsen er udviklet af Pernille Kræmmergaard, Direktør i Digitaliseringsinstituttet og Professor ved Aalborg Universitet, i samarbejde med et Advisory Board bestående af ledere fra både den private og offentlige sektor.

Uddannelsen ledes af Pernille Kræmmergaard og gennemføres af professorer fra ind- og udland, som alle underviser i den nyeste forskning og teori, samt ledere fra danske virksomheder, der alle har erfaringer med digital transformation i egen virksomhed.

Siden starten af 2016 udbydes uddannelsen fire gange årligt; to gange i Aalborg og to gange i København, og består af tre moduler af 2 dages varighed.

Indholdet på modulerne bliver løbende tilpasset, så det hele tiden er den nyeste praksis, viden og de nyeste teorier, der ligger til grund for uddannelsen. Det er muligt at deltage alene eller i grupper.

 

Download brochuren om Masterclass i Digital Transformation her