Opbygning og program

Masterclass er opbygget i tre moduler:

1 - Digital transformation – forandringer, nye forretningsmodeller og nye strategier 

Første modul skaber indsigt i og forståelse for digital transformation. Der ses på de vigtigste teknologiske tendenser og de forandringer som de medfører generelt og for kunderne specifikt. Specielt går modulet tæt på, hvordan organisationer kan bruge udviklingen til at transformere strategier og forretningsmodeller samt hvilke organisatoriske kapabiliteter, der er væsentlige at opbygge for, at virksomheden kan stå sig godt i den digitale omstilling og markedets forventninger. Der er på modulet indlagt besøg hos en virksomhed, der oplever digital disruption i branchen og som i en årrække derfor har arbejdet med at ændre sine forretningsmodeller og servicetilbud. 

2 - Forretningsmæssig udvikling med teknologi

På andet modul følges der op på forståelsen for digital transformation og implikationerne for strategi og forretningsmodeller, med fokus på de forandringer og muligheder den teknologiske udvikling giver for gentænkningen af services og produkter, IT-platforme og samarbejde med og om IT. På modulet er der særligt fokus på, hvordan data kan anvendes til forretningsudvikling og hvordan digitale strategier kan udvikles.  Der er på dette modul indlagt cases fra virksomheder, der arbejder med at skabe teknologi-drevne innovationer samt besøg af en førende IT- og Digitaliseringsdirektør, der fortæller om, hvordan samarbejdet med hans afdeling og den øvrige organisation er centralt og praktiseres.

3 - Organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer

Tredje modul tager fat på spørgsmålet om, hvordan en organisation udvikler digitalt lederskab – og hvilke organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer, der er centrale herfor. På modulet er der særligt fokus på hvilke kompetencer og mindset, der er væsentlige på forskellige ledelsesniveauer, hvordan digital transformation kan organiseres, hvordan samarbejdet med partnere og kunder kan udvikles og hvordan der kan arbejdes med at udfordre eksisterende forretningsmodeller og skabe radikal innovation. Der er på dette modul besøg af ledere fra danske virksomheder, der præsenterer hvordan de arbejder med at ændre deres egen organisation og igangsætte digital transformation. 

Program

Her kan du se programmet til de kommende hold på Masterclass:

Aalborg Efterår 2017

København Efterår 2017