Deltagerne siger

Vores topledergruppe har været på Masterclass uddannelsen og den har givet os en fælles referenceramme, sprog og begrebsverden, som vi kan referere til. Vi har arbejdet med data i mange år og sat strøm til processer, men nu er vi i en digital transformationsperiode og Masterclass uddannelsen har givet os et fælles mindset til at arbejde videre med den digitale transformation
Elisabeth Vikelgaard
Underdirektør, Erhverv
Alka

Jeg har deltaget på Masterclass med flere af mine områdechefkollegaer og IT-chefen. Vi deltager sammen for at få en fælles referenceramme med hjem og forstå Digital Transformation i en kommunal kontekst. Uddannelsen har givet os et fælles mindset, og et fælles udgangspunkt til at sætte digitaliseringen på dagsordenen i forhold til udviklingen af kerneopgaven. Masterclass i Digital Transformation har inspireret mig til at se sammenhænge og løsninger for de organisatoriske, tekniske og strategiske udfordringer, vi står overfor som kommune
Signe Bockhahn Bjerregaard
Områdechef, Borgerservice og Digitalisering
Rudersdal Kommune

 

Masterclassuddannelsen ved Digitaliseringsinstituttet rammer plet – dels i forhold til mine arbejdsmæssige udfordringer i forhold til at have ansvaret for Digital Transformation og selve kulturforandringen og dels i forhold til mine egne faglige interesseområder og så er uddannelsens profil med baggrund i universitetsmiljøet samtidig spændende. Jeg har længe kigget efter en videreuddannelse, som jeg havde lyst til, og som ikke blot skulle være endnu et modul i en masteruddannelse
Henrik Nellager
IT-chef
Grundejernes Investeringsfond
Jeg har været meget tilfreds med det forløb, som jeg har været igennem på Masterclass i Digital Transformation hos Digitaliseringsinstituttet. Jeg har fået en bedre forståelse af og et rigtigt godt overblik over digital transformation med mig hjem. En af mine opgaver er nu at få fagområder og den digitale dagsorden til at smelte bedre sammen i min egen kommune. Til dette formål er det meget nyttigt, at jeg gennem Masterclass har fået et sprog og en konkret systematik til at kommunikere om den digitale transformation, så det forståeligt for mange forskellige faggrupper
Kenneth Kristensen
Kommunaldirektør
Dragør Kommune
Når man tænker forretningsudvikling, så er digitalisering en stor del af det, og klart en af grundene til, at jeg valgte at starte på Masterclass. Jeg synes, det har været rigtig interessant at se, hvordan andre har håndteret den digitale udvikling og jeg har fået rigtig meget inspiration til, hvordan vi kan bruge det i vores perspektiv
Per Smith
Områdedirektør
Fynske Bank
Jeg deltog på Masterclass i Digital Transformation sammen med vores CFO, og gennem uddannelsen har vi bl.a. fået nye vinkler på, hvordan vi får spredt budskabet om den digitale transformation ud i hele organisationen. En væsentlig erkendelse fra uddannelsen er, at man som organisation skal være parat til prøve ting af, uden en traditionel business case, hvilket er nyt i forhold til den tilgang vi har i dag. Det har været inspirerende at høre de andre deltageres refleksioner, og at andre organisationer også er under markant forandring på grund af den teknologiske udvikling. Endelig har det været betryggende at høre, at vi er på rette vej
Kell Møller
IT-chef
Vækstfonden
Pernille Kræmmergaard formår at blande praktisk empiri med dyb teoretisk forståelse på en måde, hvor der måske kun er et par andre eksperter i verden, der kan være med. Blandingen af deltagere og oplægsholdere fra mange forskellige hjørner af den digitale verden gjorde, at vi gik til emnet med mange forskellige perspektiver. Måske har for eksempel Grundfos et andet udgangspunkt end en region, men ofte kan vi lære af hinanden og bruge samme tilgang i en anden kontekst. Først og fremmest tog vi det med os fra masterclassen, at digitaliseringen skulle meget højt op på den ledelsesmæssige agenda. I sundhedsvæsenet medfører den digitale udvikling et paradigmeskifte, hvor vi for eksempel får helt nye muligheder for at fjerndiagnosticere og -monitorere. Og for at lykkes med en omstilling er det nødvendigt at få hele organisationen og hele ledelseslaget med
Klaus Larsen
IT-direktør
Region Nordjylland
Uddannelsen gav et godt mix af teori og praksis, og der var mange gode indlægsholdere. Der er masser af inspiration, som kan bruges i praksis og vi havde godt udbytte af at være flere fra samme virksomhed, så vi i ledergruppen kunne diskutere emnerne i forhold til vores hverdag i Alka og de udfordringer vi står overfor
Lis Lindeneg
Fhv. CIO og underdirektør
Alka Forsikring
Deltagelsen på Masterclass har inspireret mig til at bruge endnu mere tid til at italesætte den digitale transformation i organisationen og jeg har derfor tænkt mig, at tage føring på, at implementere digitale initiativer fremadrettet. Endvidere syntes jeg, at deltagelsen på Masterclass har givet mig lyst til at tage ”digitaliseringen” på dagsorden i mit frivillige arbejde i forskellige foreninger i lokalområdet
Finn Pedersen
CIO
Indeks Retail
Jeg er optaget af den Digitale Transformation, herunder hvilken værdi den kan skabe for borgere, virksomheder og medarbejdere samt hvilke udfordringer, det giver for organisationen, og hvilke kompetencer der skal til. Masterclass i Digital Transformation har givet mig inspiration og teoretisk ballast til digital ledelse og modning, samt hvorledes den forankres i organisationen fremadrettet
Merete Ravn
Leder af Digitalisering
Sorø Kommune
Jeg er meget optaget af digitalisering og vil derfor gerne være med i den digitale transformation. Mange i min egen organisation har været afsted og jeg ville gerne have et fælles sprog, relevante værktøjer og inspiration samt et godt netværk. Masterclass i Digital Transformation har givet mig dette og jeg har fået forskellige metoder og teori til inspiration, ny energi samt nye begreber at begribe med og så har jeg fået en fornemmelse af, hvad Masterclass kan bidrage med i evt. fremtidige kompetenceløft for vores chefmedlemmer i HK´s chefgruppe
Karin Bruhn Termannsen
Kontorchef
HK Kommunal
Jeg meldte mig til Masterclass i Digital Transformation, fordi jeg havde et ønske om at blive klædt bedre på til hvad digitalisering kommer til at betyde for arbejdsmarkedet, som vi kender det. Jeg er ikke IT-chef eller IT-specialist, men ville gerne klædes på til digital ledelse og videreudvikle mine ydelser i lyset heraf. Det er jeg gennem uddannelsen blevet inspireret til, og fik input til noget jeg kunne gå direkte hjem og arbejde videre med i forhold til udvikling af Digitale Ledelseskompetencer på statslige arbejdspladser
Lene Frees
Sekretariatschef
De statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling
Formålet med at deltage som en samlet gruppe på uddannelsen Masterclass i Digital Transformation var at få et fælles mindset, der skulle udspringe i en ny digitaliseringsstrategi. Det lykkedes i stor stil. Uddannelsen satte rammerne og sikrede, at vi som gruppe blev klædt bedre på til den digitale transformation og at vi fik samme fundament. Det har især været givende, at mange forskellige afdelinger deltog, fordi digital transformation også handler om, at hele organisationen skal kunne navigere digitalt. Uddannelsen har ændret hele tænkningen om organisationen, og det har inspireret os til at lave en ny digitaliseringsstrategi
Poul Venø
IT- og Digitaliseringschef
Herning Kommune
Jeg har valgt at deltage på Masterclass i Digital Transformation for at blive klogere på, hvad digitalisering egentlig indebærer i forhold til nye måder at løse opgaverne på og krav til nye kompetencer. Det er et af de vigtigste strategiske udviklingsområder, som efter min mening også skal støttes af HR
Karen Dahl Nielsen
Vicekontorchef
Sikkerhedsstyrelsen
Masterclass i Digital Transformation var noget af en øjenåbner. Vi kan i dag gøre (næsten) alt med digitalisering og teknologi, men hvordan skal man ledelsesmæssigt forholde sig til det og prioritere sin indsats. Og ikke mindst, hvordan samarbejder vi internt om at lede den digitale transformation. Det er noget af det, Masterclass satte korrekte ord på for mig og som jeg direkte går hjem og arbejder videre med i min egen kommune. Højt fagligt niveau, godt afbalanceret mellem teori og øvelser, og masser af diskussion løfter udbyttet op i den høje ende af skalaen
Kasper Saunders Bang
Fhv. Digitaliserings- og IT-chef
Gentofte Kommune
Kurset var nemt tilgængeligt og en rigtig god kombination af teori og praktisk arbejde med problemstillingerne fra ens egen virksomhed. Det fik sat mange tanker i gang, og det har konkret resulteret i nye tiltag og nye strategiske beslutninger hos os. Kurset kunne således bruges helt konkret til udvikling af vores virksomhed
Vibeke Haaning
Administrerende direktør
Blæksprutten
Vi får en 360 graders rundtur i praksis gennem gode cases. Det der adskiller denne uddannelse fra andet jeg har deltaget i er, at der bliver stillet en række teoretiske modeller op, som kan bruges til at bringe orden på praksis. Det er et super godt grundlag i forhold til at forholde sig til transformationen fra lineære forretningsmæssige vilkår til ekspotentielle forretningsmæssige vilkår
Mogens Steffesen
Fhv. IT-direktør
Eniig
Pernille Kræmmergaard er utrolig levende og så fuld af energi, at hun selv efter en lang dag med undervisning er i stand til at fange folks interesse. Samtidig var der en god blanding af dygtige oplægsholdere. Jeg er typen, som godt kan lide at kategorisere ting og sætte dem i kasser. Jeg kan godt lide systemer, skemaer og rammer. På Masterclass i Digital Transformation fik vi den teoretiske ballast - men på en måde som vi kunne bruge i kontekst med de udfordringer, vi står med i dagligdagen. Samtidig var det meget inspirerende, at der var deltagere fra mange forskellige typer af organisationer og virksomheder - og at de alle brændte for at byde ind med eksempler, som måske ikke én til én matchede vores virkelighed, men som vi nemt kunne relatere til. Jeg har selv kunnet bruge mange af de redskaber, jeg samlede op, i mit daglige arbejde i Kalundborg Kommune. For eksempel har vi med inspiration fra masterclass’en vendt vores strategiprocesser om, så vi i langt højere grad tænker nedefra og op, inddrager brugerne og sikrer, at organisationen tager ejerskab over strategien. Vi har generelt fået langt større fokus på samskabelse
Anne Dandanell
IT- og Digitaliseringschef
Kalundborg Kommune
Det har været spændende at deltage på en uddannelse, hvor man veksler mellem teori og praksis. Masterclass har givet mig et fundament til at lede den digitale omstilling, således at den bliver tilpasset organisationen og den omverden vi agerer i
Kirsten Christensen
Director
Ørsted A/S
God indsigt i kompleksiteten omkring digital transformation. Foredragsholderne havde et højt niveau, og jeg får inspiration til at komme med nye svar til vores klassiske spørgsmål
Claus Wegener Kofoed
IT-chef
Region Nordjylland
Uddannelsen i Digital Transformation – Masterclass – har for mig virkelig været en øjenåbner og en uddannelse, der har rystet op i nogle af mine grundfæstede meninger om organisering og struktur. Et absolut anbefalelsesværdigt kursus
Nils Lauge Johannesen
Klinikchef
Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital
For os var det vigtigt at deltage som en samlet gruppe, således at vi har mulighed for, at arbejde med den digitale transformation på tværs i hele organisationen og derved opnå ét fælles mindset
Erik Sørensen
Digitaliseringschef
Viborg Kommune
Inspirerende virksomhedsbesøg og foredrag. Jeg har fået øje på en hel verden derude, vi skal have fat i for at modernisere hospitalsvæsenet, så vi bliver det mest innovative hospital i Danmark
Lisbeth Kjær Lagoni
Sygeplejefaglig direktør
Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital
Som IT Chef er det min rolle, at effektivisere og transformere forretning i en tid, hvor IT er en væsentlig driver for igangværende og ny forretning. Jeg har med deltagelsen på Masterclass, opnået en strategisk og taktisk forståelse for Digital Transformation og vil fremadrettet være bedre i stand til at sætte den digitale retning for vores forretning og dermed definere og implementere den Digitale Transformation
Martin Grove Christensen
IT-Chef
Dansk Standard
Uddannelsen har givet mig nye perspektiver på Digital Transformation, herunder ledelsesperspektiver, der er funderet i den nyeste teori på området
Christian Vidmar
Teamleder, Indkøb & Sourcing
Statens IT
Jeg har på uddannelsen fået inspiration til, hvorledes vi fremadrettet skal arbejde med vores digitaliseringsstrategi samt hvordan vi kan bruge den digitale udvikling som et aktivt redskab, når vi udvikler vores service til borgerne
Jane Eichenwald Henriksen
Centerchef
Høje-Taastrup Kommune