Netværksmøde hos CfL

Juni 2019

Det digitale lederskab – hvad betyder den digitale udvikling for ledelse? Det var temaet på et netværksmøde hos CfL for ledere fra både offentlige og private organisationer, hvor seniorforsker Anja Reinwald i går var inviteret til at give et indlæg. Anja talte på netværksmødet om, hvad digital transformation betyder, og hvordan det påvirker ledelsesopgaven i dag og fremadrettet. Hvad bør den enkelte leder overveje ift. mål og planer, kunder og borgere samt organisering og medarbejderledelse? Det var nogle af de mange spørgsmål, der kom i spil undervejs fra lederne. Tak til CfL og Gitte Madsen for at invitere indenfor i ledernetværket.