Webinar - "Datadreven ledelse - udfordringer og muligheder"

Juni 2019

Tirsdag d. 25. juni kl. 15-16 har du mulighed for at deltage på et åbent webinar, hvor emnet ”Datadreven ledelse – udfordringer og muligheder” vil blive diskuteret. Webinaret vil foregå i form af en samtale mellem professor Brit Ross Winthereik, Institut for Business IT, ITU og Pernille Kræmmergaard. Pernille og Brit vil debattere hvad datadreven ledelse er, hvor de vil sætte fokus på hvordan organisationer og deres ledere håndterer de udfordringer og muligheder der opstår. Hvad skal man som leder vide og forstå om data? Kan og bør man etablere en stærk sammenhæng mellem data og beslutningstagning? Hvordan kan data hjælpe med at styrke relationen til medarbejderne? Og hvilke ledelsesmæssige overvejelser og beslutninger skal man være bevidst om, hvis organisationens arbejde skal kvalificeres ved hjælp af data? Dette er alle spørgsmål som de to debattører vil komme ind på. Er du nysgerrig, så tilmeld dig det gratis webinar her. Webinaret er åbent for alle på dagen, og er du abonnent på vores Online Akademi, vil du efterfølgende have adgang til en optagelse af webinaret.