Det er simpelthen for dårligt - men der findes løsninger

Juni 2021

I den forgangne måned er jeg af Det Nordjyske Mediehus blevet spurgt om jeg vil skrive en artikel til deres nye format som de kalder ”Lederens Løsning”. Formatet har til formål at give ambitiøse nordjyder et indblik i erhvervslivets problematikker og løsningsforslag set ud fra en leders perspektiv – og her ville de så gerne have mig til at bidrage.

Da jeg er både født og opvokset i Nordjylland, og også driver min virksomhed herfra, blev jeg naturligvis både glad og ydmyg over at blive inviteret til at bidrage til det nye format. De bad mig om at færdiggøre sætningen ”Det er simpelthen for dårligt... ”. Selv om det naturligvis ofte kan være befriende at ”brokke sig”, fører det sjældent til god energi og konstruktive input på den lange bane - to ting som er vigtige for mig i alt hvad jeg foretager mig. Så det i sig selv var ikke nok for mig, men da de også bad mig om at lave ”et løsningsorienteret element, hvor du ikke nødvendigvis kommer med den endegyldige løsning, men blot sørger for ikke at efterlade læseren modløs”, sagde jeg ja tak til at bidrage.

I denne klumme kan du læse min artikel som bringes i ”Lederens løsning” i uge 26. Jeg hyggede mig med at skrive den og håber også du vil kunne finde den interessant og efterlade dig med løsningsorienterede input til din praksis. Har du læst mine tidligere klummer vil du måske tænke, ”det har du da skrevet om før”. Og det er rigtigt for dele af det, men jeg håber alligevel at du også vil finde ny inspiration. God læselyst.  

Det er simpelthen for dårligt at vores nuværende regering først for relativt nyligt har sat digitaliseringen på den politiske dagsorden. Det er for dårligt, da hverken sundhedsmæssige, beskæftigelsesmæssige, uddannelsesmæssige, økonomiske, miljømæssige, demokratiske, etc. udfordringer kan løses uden massiv brug af digitale teknologier. Og det er også for dårligt, da konkurrencedygtigheden for danske virksomheder, både store og små, ikke kan fastholdes og sikres fremadrettet uden øget brug af nyere digitale teknologier.  

Og det er også for dårligt at vi i det danske samfund - i pressen og vi som borgere - alt for ofte taler om teknologi som om det er synd for nogen, og skylder skylden på teknologierne og IT-systemerne når noget ikke går som vi forventer. Hvor avisoverskrifter som “IT-problemer trækker virksomheds årsregnskab i rødt”, ”Endnu et offentligt IT-projekt går galt”, “IT-skandale lukker firma”, efter min mening får lov til at fylde alt for meget. Det kan godt være at det ind imellem er sandt at det er teknologien eller IT-systemernes skyld. Men oftest skyldes det ikke teknologierne eller IT-systemerne, men dårlig eller mangelfuld ledelse. En mangelfuld ledelse der efter min erfaring ofte skyldes manglende forståelse og kendskab til digitale teknologier og hvad det kræver at bringe dem i anvendelse. Og at de derfor kommer til at overlade et alt for stort ansvar til de IT- eller teknologiansvarlige alene.

Det er som sagt for dårligt at vi oftest kun læser og taler om problemerne og om de projekter som ikke gik så godt, og ikke om alt det der er gået godt og alt det gode som digitale teknologi og IT-systemer har gjort for os som samfund og borgere, og som har gjort vores hverdag betydeligt bedre og lettere, og også mulig.

Tænk f.eks. på hvordan vores hverdag, samfund, arbejds- og privatliv havde været under corona og nedlukningerne, hvis ikke vi havde digitaliseret i det omfang vi har. Vi har kunnet arbejde selv om vi ikke kunne møde på arbejde, vi har kunnet handle selv om vi ikke kunne komme i butikker, vi har kunnet modtage undervisning selv om vi ikke har kunnet møde op, vi har kunnet købe færdiglavet mad selv om vi ikke kunne gå på restaurant, osv.

Danmark er et af de mest digitale samfund i verden, viser flere internationale undersøgelser. Og det er noget vi kan være stolte af, og noget vi kan være glade for. I europæisk sammenhæng er vi førende i borgernes benyttelse af internettjenester og i udbredelse af bredbånd. Dette har vi netop haft stor glæde af under corona-pandemien, hvor vi har været vidne til en turbo-omstilling til hjemmearbejdspladser, til virtuel undervisning, til nye forretningsmodeller, etc.

Hvad der tidligere har syntes svært for mange, har pludselig kunnet lade sig på rekordtid. Det havde næppe været muligt, hvis ikke vi havde været digitalt parate som befolkning, og hvis ikke vi havde rådet over vores digitale infrastruktur, som vi har opbygget igennem mange år. Og det havde næppe været muligt at gennemføre vores nuværende test-strategi og udrulning af vacciner, hvis ikke det havde været for de IT-systemer som hver dag håndterer en mangfoldighed af data, og sikrer at vi ved om vi er smittede eller ikke, og selv kan bestille tid til vaccinationer digitalt.

Fra politisk hold er netop digitaliseringen da også udnævnt af både vores Statsminister og Finansminister til at have været en afgørende faktor, for hvordan vi og de danske virksomheder har klaret corona-krisen. Nikolai Wammen udtalte for nyligt, at ”de virksomheder, der har været digitaliseret har klaret sig godt, mens de ikke-digitaliserede virksomheder har betalt en meget høj pris” og Mette Frederiksen udtalte tilbage i sin åbningstale til folketinget i efteråret 2020 at ”Digitaliseringen er gået fra at være ét konkurrenceparameter blandt mange – til i denne tid at afgøre virksomheders overlevelse”… og videre at ”Danmark har brug for en ny digitaliseringsstrategi. Det arbejde vil vi nu sætte i gang med den ambition, at Danmark fortsat skal være et digitalt udstillingsvindue”.

Hvad er så væsentligt at sætte på dagsordenen fremadrettet for at sikre os at Danmark fortsat kan være et digitalt udstillingsvindue? Der er mange ting, men lad mig fremhæve nogle af de efter min mening, væsentligste.

For det første skal vi holde op med at tale om digitale kompetencer. Det er et begreb jeg ofte støder på, uden at det er klart hvad det dækker over. Vi bør holde op med at tale om digitale kompetencer som noget selvstændigt, men i stedet for tale om kompetencer i en digital tid for alle, såvel for store som for små. I uddannelsespolitiske debatter håber jeg f.eks. at vi i stedet for at forsøge at definere begrebet digital kompetence i stedet for vil diskutere, hvordan alle uddannelser bliver ”opgraderet”, om man vil, i forhold den digitale omstilling vi er vidne til – hvad betyder den digitale og teknologiske udvikling for indholdet på f.eks. læreruddannelsen, sproglige uddannelser, jura-studiet, lægeuddannelsen, lederuddannelser, som f.eks. MBA og bestyrelsesuddannelser?

Netop ledere, finder jeg særligt interessante i forbindelse med digital omstilling - det er og bliver jo dem der i høj grad skal drive den. Og heldigvis er det da også min oplevelse at flere og flere ledere synes at have fået interesse for den digital dagsorden. Men det er også min oplevelse at rigtig mange føler sig famlende overfor hvad det er de skal gøre.

Er det så ikke digital ledelse de skal kunne, vil mange måske spørge. Nej, for det skal vi også holde op med at tale om. Digital ledelse er IKKE efter min mening en selvstændig ledelsesdisciplin. Det er ikke noget der skal udøves ved siden af den ledelse, der allerede udøves. I stedet skal ledere tænke den digitale og teknologiske udvikling ind i alle de ledelsesopgaver som de allerede varetager i forhold til f.eks. strategiudvikling og -eksekvering, personaleledelse, økonomi, jura, organisationsudvikling, etc. Og det kræver en langt større forståelse for digitale teknologier og IT, og et digitalt mindset, som jeg vil kalde det.

Det digitale mindset, vi har brug for, skal gennemsyre hele organisationen – dvs. forankres hos såvel topledelse, ledere, medarbejdere og også hos bestyrelsen og hos politikerne – og det handler om vores evne til at indtænke og anvende digitale teknologier, IT og data til at forbedre vores forretningsmodeller, konkurrencemæssige position og strategier. Det handler om vores evne til at tænke teknologier ind i løsningen for borgerne og kunderne, så den bliver tidssvarende og lever op til (eller overgår) deres krav og forventninger. Og det handler om, at man gør sig i stand til at forholde sig åbent overfor, hvordan teknologi ændrer job og faglighed, hvorfor man skal udvikle sig i overensstemmelse hermed.

Og sidst men ikke mindst handler det om at tiden er moden til at vi skal tale om hvordan strategier eksekveres digitalt, og ikke om at lave særskilte digitaliseringsstrategier. Ligesom digital ledelse ikke bør ses som en selvstændig ledelsesdisciplin, bør vi heller ikke lave strategier alene for digitalisering. Digitale teknologier bør aldrig ses som et mål i sig selv, men som et middel til at nå mål.

Med håb om at vi som samfund - presse, ledere, politikere, medarbejdere, etc. - med den læring vi har fået under pandemien ved anvendelsen af digitale teknologier, om nogle år vil se tilbage på 2021 som værende det år, hvor vi alvor ændrede vores syn på digitale teknologier og året hvor startskuddet til en markant ændring af såvel den offentlige sektor som de private virksomheder fandt sted. Et startskud der fremadrettet muliggør at vi anvender digitale teknologier til at løse nogle af de store udfordringer, sikrer fremtidig konkurrencekraft for danske virksomheder og Danmark som et fortsat digitalt udstillingsvindue.

Med disse ord og input vil jeg ønske alle en god sommer 😊