Lad coronakrisen være startskuddet til at tage datadreven ledelse til næste niveau

Maj 2020

I sidste måned, hvor vi var 3-4 uger inde i coronakrisen, var titlen på min klumme: Digitaliseringens storhed – hvad er vi vidne til lige nu og hvad betyder det på længere sigt? Og jeg sluttede klummen af med at skrive, at anvendelsen af data og data-governance sandsynligt ville blive temaet for min klumme her i maj måned – og det er præcist hvad det der. For min interesse for at skrive om det, er bestemt ikke blevet mindre i den forgangne måned. Hvad er det vi har været vidne til? Og hvad giver det anledning til af refleksioner, spørgsmål og fremadrettede indsatser, hvis vi som nation skal bevare selvrespekten i forhold til digitalisering og internationalt forblive i den digital topliga?  

I starten af april måned, var jeg så heldig, at jeg af Ugebrevet Mandag Morgen, sammen med 22 andre, blev bedt om at give mit bud på følgende spørgsmål; ”Hvilke blivende forandringer forestiller du dig, coronakrisen vil føre med sig?”. Min artikel fik titlen; ”Coronakrisen truer vores digitale førerposition”. Og Mandag Morgen valgte at lave følgende abstrakt til artiklen:  Coronakrisen har afsløret, at det er på høje tid, vi for alvor får øget den digitale modenhed. Vi skal have bragt nye teknologier og datamængder bedre i spil for at skabe mere gennemsigtighed, bedre beslutningsgrundlag og bedre forudsigelser for på sigt at øge vores robusthed, mener digitaliseringsekspert Pernille Kræmmergaard. 

Jeg indleder artiklen med ordene; ”I sommeren 2018 blev Danmark for første gang af FN kåret som verdensmester i offentlig digitalisering. Og i den årlige undersøgelse af digitaliseringen i Europa i 2019 er vi førende i borgernes benyttelse af internettjenester og i udbredelse af bredbånd”, og at vi helt sikkert har haft glæde af dette under coronakrisen. Og jeg forsætter med at skrive, at vi desværre også de sidste måneder har været vidne til en digital umodenhed hvad angår anvendelsen af data, dataanalyser og datadreven beslutningstagning. Vi har været vidne til slingrekurs, improvisation og uklare udmeldinger fra såvel myndigheders og regeringens side – blandt andet omkring strategi for antal testede og dermed indsamling af data, men også omkring anvendelse af data i forbindelse med bl.a. åbning af skoler og daginstitutioner.

Det er beklageligt af flere grunde. Det er blandt andet beklageligt, da data har vist sig at være en af vores vigtigste allierede, når det kommer til at bekæmpe udbruddet af COVID-19, som vi har set det i f.eks. Sydkorea. Og det er beklageligt, at da det så blev besluttet at teste massivt herhjemme, for at få mange data, synes det i starten overordentlig svært at nå testmålene – for hvem havde f.eks. ansvaret for antallet blev nået og hvem skulle egentlig testes? Og det er i særdeleshed beklageligt, da slingrekurs og uklare udmeldinger giver utryghed i befolkningen, mistillid til myndighedernes brug af data og evne til samme, deres anbefalinger og dermed grundlaget for de store beslutninger, der bliver truffet og skal træffes omkring genåbningen af Danmark.

Disse beklagelser er bestemt ikke blevet mindre, siden jeg skrev artiklen til Mandag Morgen i midten af april. Og så sent som i går f.eks. (den 6. maj) læste jeg en artikel i Jyllands-Posten, med reference til Berlingske, med følgende titel: ” Topforskere kritiserer sundhedsmyndigheder for corona-mørklægning”.  Af artiklen fremgår det, at to af landets førende forskere, som begge har spillet en central rolle under coronakrisen, talrige gange forgæves har bedt om centrale data, for at kunne bidrage med deres input og ekspertise.

Dette har ikke været muligt for dem at få. Og det har ikke bare været adgangen til data, den har været gal med her. Det har ifølge artiklen heller ikke været muligt for de to forskere at få indblik i hvordan data har været anvendt og hvordan diverse beregninger har været lavet, f.eks. beregningen af smittetrykket - altså hvor mange en smittet person smitter. Statens Serum Institut (SSI) offentliggjorde i sidste uge, at smittetrykket var steget fra 0,6 til 0,9 – hvilket gav stor bekymring hos en del ældre og udsatte, men også er et tal som politikerne gentagne gange fortæller os er helt afgørende for hvad den næste bølge af åbningen kan ”tåle” for at netop dette tal ikke stiger og vi så risikerer at miste kontrollen virussen og kommer op på den ”stejle kurve”.

Nå, men tilbage til dagens artikel i Jyllands-Posten, som skriver at de to forskere selv har lavet beregninger af netop smittetrykket, og kunne ikke få SSI’s beregninger til at passe, og de derfor kontaktede sundhedsmyndighederne for at få oplyst hvordan deres beregningerne var lavet. Det kunne de ikke få oplyst og de citeres i artiklen for at sige at det er "fuldstændig uklart, hvordan man er kommet frem til et smittetryk på 0,9".

Meget uheldigt at dette ikke er tilgængeligt for forskere, men også uheldigt for os andre. Set ud fra en data og data-governance optik, er data når det drejer sig om COVID-19 åbenbart ikke offentlig tilgængelige data, ej heller for højt faglige kompetente forskere, der via adgang til data kunne bidrage med værdifuld viden til gavn for såvel politikere, myndigheder og borgerne. Artiklen slutter af med, at Sundhedsministeriet oplyser at de arbejder på en løsning for at efterkomme forskernes ønske om åbenhed angående f.eks. udregninger bag tabeller og rapporter. Denne lukkethed fra myndighedernes side er beklagelig – og måske direkte skadelig og hæmmende for mulighederne for at håndtere coronaudbruddet i det danske samfund og lave en såvel sundheds- som økonomisk ansvarlig genåbning af samfundet.

Der er således ikke transparens i anvendelse af data og algoritmer. Det er beklageligt – da netop transparens og gennemsigtighed i anvendelsen af data  og algoritmer, er vigtige forhold for at bevare tillid til såvel validiteten af selve smittetrykket, her på 0,9, udregningen bag, samt ikke mindst til beslutningstagerne og politikerne, der bruger tallet og udregningerne til at beslutte anden runde af genåbningen af Danmark, og dermed prioriteringen af hvem der f.eks. skal have lov til at komme i skole, og se deres kammerater, hvem der kan få lov til at fortsætte deres uddannelse og til at socialisere med jævnaldrende, hvilke selvstændige erhvervsdrivende, der får lov til at åbne deres virksomheder igen, og dermed øge chance for overlevelse og bevarelse af arbejdspladser osv. osv.    

Jeg håber at der efter coronakrisen vil blive drøftet rigtig mange spørgsmål af datamæssig karakter, eksempelvis:

  • Hvilke udfordringer vil pandemier have for persondataforordningen? Vil sundhedsdata ikke længere kun være et privat anliggende? Vil vi som borgere acceptere, at sundhedsdata ikke deles, hvis det er ensbetydende at opsporing af smittespredning umuliggøres?
  • Hvorfor blev data tilbageholdt af myndighederne - var datakvaliteten for ringe og semantikken uklar? Var data og dataanalyse-kompetencer hos myndigheder ikke gode nok?
  • Hvordan vil vi i EU sikre, at vi kan fremadrettet kan sammenligne data på tværs af nationale grænser, og at vi har ens måleenheder (og dermed sammenlignelige data) for f.eks. antallet af døde med COVID-19 (det har vi nemlig ikke haft, opgørelsen har været forskellige på tværs af en lang række lande i EU)? Hvordan vil vi på europæisk plan organisere arbejdet med sundhedsdata og standarder omkring dem?

Og af mere generel og principiel karakter:

  • Hvordan skal data og dataanalyser anvendes, så politikere, myndigheder, ledende medarbejdere, eksperter og offentligheden får større indsigt og mere viden som de kan træffe beslutninger udfra?
  • Hvad er standarderne for datakvalitet, hvordan sikres god datakvalitet? Hvordan indsamles data? Og hvem har ansvaret for at data-indsamlingen lever op til kvantitet og kvalitet?
  • Hvad er retningslinjerne for visualisering af data, hvilke værktøjer stilles til rådighed, så de er anvendelige og kan fortolkes?
  • Hvad er procedurerne og standarderne for adgang til data, herunder klarhed over hvem der har adgang til hvilke data?
  • Hvilke beslutninger skal tages på baggrund af data? Og hvilke skal ikke?
  • Hvordan sikres det, at der ikke opstår bias i dataanvendelse og algoritmerne?
  • Hvordan sikres tydelig og forståelig kommunikation omkring anvendelse af data til relevante stakeholdere?
  • Hvordan sikres det, at det er tydeligt hvad data bliver brugt til og tydeligt på hvilket grundlag beslutninger bliver truffet?
  • Hvordan forklares fordelene ved at dele data overfor borgerne?

Og der vil sikkert også opstå en masse andre spørgsmål – men uanset hvad svarene er på disse spørgsmål bliver, håber jeg at vi vil se tilbage på de sidste måneder, som en periode hvor vores erkendelse at behovet for datakompetencer og stigende behov for at udvikling og implementering af data-governance, for alvor blev vakt til live. Men evnen til at drøfte disse spørgsmål, for ikke at tale om svar og implementering, kræver et digitalt og datamæssigt modent mindset. Spørgsmålet er så om dette er til stede?  

For god ordens skyld vil jeg her til sidst redegøre for hvad jeg mener data-governance handler om. Det handler om strukturer, processer, roller og ansvarsfordeling omkring arbejdet med data. Data-governance sikrer, at der er en klar og systematisk tilgang til, hvem der har ret til at beslutte hvad, og hvordan de står til ansvar for beslutningerne, og målet er behandle og lede data som et aktiv, og sikre at arbejdet med data stemmer overens med overordnede formål og mål, så det skaber god værdi med data.

Jeg vil slutte denne klumme af, som jeg sluttede artiklen i Mandag Morgen; Lad os få digitaliseringen – og de nyere teknologier og anvendelse af data - på den politiske dagsorden (igen). Jeg synes det er på høje tid, at vi for alvor får øget den digitale modenhed og får bragt nye teknologier og datamængder bedre i spil, for at skabe mere gennemsigtighed, bedre beslutningsgrundlag, bedre forudsigelser og anbefalinger og for på længere sigt øge vores robusthed.  Netop Robusthed og Digitalisering tror jeg skal være temaet for min klumme i næste måned - og mon ikke det også skal kobles sammen med en Sustainability-dagsorden? Indtil da, hav det godt og pas fortsat på dig selv og dine 😊