Masterclass i Digital Transformation

Masterclass i Digital Transformation henvender sig til ledere og ledergrupper i private virksomheder og i den offentlige sektor, der har et ledelsesmæssigt og strategisk ansvar for organisationens digitale omstilling. 

  • Har du behov for mere viden om, hvad Digital Transformation er og kan forstås? 
  • Mangler du det rette mindset, sprog og kompetencer, til at lede og bidrage til transformationen? 
  • Har du behov for input til og forståelse for, hvordan nye teknologier og data kan omsættes til forretningsmæssig værdi?
  • Oplever du at jeres kunder og samarbejdspartnere stiller nye krav til jeres services og produkter eller at jeres konkurrencemæssige position er udfordret? 
  • Er du interesseret i den nyeste forskning og teori om Digital Transformation og i at arbejde med at omsætte disse til egen organisation og ledelsespraksis? 

Så er Masterclass i Digital Transformation det rette valg for dig og dine ledelseskollegaer. 

Uddannelsen afvikles på masterniveau og har et højt teoretisk indhold samtidig med, at der arbejdes med egne erfaringer og praksis. Du vil få inspiration til hvordan teorier kan omsættes til praksis – dette er en af vores særlige styrker. 

Direktør og tidligere professor Pernille Kræmmergaard har udviklet uddannelsen, hvor programmets indlægsholdere i dag er professorer og forskere fra ind- og udland, som alle underviser i den nyeste forskning og teori, samt ledere fra danske virksomheder, som alle har erfaring med Digital Transformation fra deres praksis og ledelse.  

Indholdet på modulerne bliver løbende tilpasset, så det hele tiden er den nyeste praksis, viden og teori, der ligger til grund for uddannelsen.   

FORMÅL 

Formålet med Masterclass i Digital Transformation er at udvikle ledere og ledergrupper. Dette gør vi ved at give deltagerne et nyt ledelsesfokus og -sprog, således de bevidst kan lede virksomhedens digitale omstilling – eller med andre ord; Masterclass giver deltagerne nye begreber at begribe med og teorier at navigere ud fra. 

MÅLGRUPPE

Masterclass i Digital Transformation henvender sig til ledere og ledergrupper i private virksomheder og i den offentlige sektor, der har ledelsesmæssigt og strategisk ansvar for organisationens digitale omstilling.  

Digitaliseringsinstituttet anbefaler som udgangspunkt at deltage flere fra samme ledergruppe eller hele ledergruppen, for at få et fælles sprog og efterfølgende kunne samarbejde om at forankre det lærte i organisationen. Det er også muligt at deltage på Masterclass alene.  

UDBYTTE 

For at kunne lede din organisations digitale omstilling, skal du som leder forstå, hvad digital transformation er og hvad det kræver af din organisation. Denne forståelse vil du opnå på uddannelsen. 

SOM DELTAGER OPNÅS

  • Forståelse for Digital Transformation og de tilhørende forandringer i konkurrencelandskabet og kundernes såvel som medarbejdernes krav og forventninger 
  • Indsigt i nye teknologier og deres betydning for forretningsmodeller, produkter, services, organisationen, arbejdspladsen og medarbejdere 
  • Forståelse for de organisatoriske og ledelsesmæssige evner og mindset, digital transformation kræver 
  • Kendskab til den nyeste praksis, teori og litteratur inden for området 

SOM GRUPPE OPNÅS

  • Et fælles begrebsapparat og sprog til brug i virksomhedens eller organisationens transformation 
  • Evnen til sammen at identificere muligheder og udfordringer for virksomheden eller organisationen 
  • Evnen til sammen at udpege hvilke evner og områder, det er væsentligst for virksomheden eller organisationen at arbejde med at udvikle/styrke 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt uddannelsen er den rette for dig, er du velkommen til at kontakte os via mail på dinst@dinst.dk eller på telefon 2571 5050.