Et eksklusivt netværk for danske kommuner og forskere

DISIMIT netværket ledes og administreres af Digitaliseringsinstituttet ved Pernille Kræmmergaard i samarbejde med Peter Axel Nielsen, Professor, Aalborg Universitet. Netværket består i 2018 af 18 danske kommuner og 9 forskere.

Netværket udforsker mulighederne for at bringe de deltagende danske kommuner på forkant med udviklingen i forhold til kommunernes digitalisering.

Der er i netværket en forståelse af, at de deltagende kommuner skal tilegne sig nye begreber at begribe med, og dermed blive udfordret på egen praksis. For de deltagende forskere er der i netværket en forståelse for, at de løbende skal bidrage med nyeste forskning inden for området.

DISIMIT har eksisteret i forskellige former siden 2009 – først som et forskningsprojekt støttet af strategisk forskningsråd, siden som et løst koblet netværk i perioden fra 2013 frem til 2015, og siden 2016 i den nuværende form, hvor Digitaliseringsinstituttet administrerer netværket, koordinerer de forskningsrettede aktiviteter og kommunerne tegner et årligt medlemskab.

Netværket er åbent for alle såvel forskere som kommuner. 

Hvis I er interesseret i at blive medlem, kan der rettes henvendelse til seniorforsker Anja Reinwald via mail på ar@dinst.dk eller på telefon 2066 0061.

Anja Reinwald, Cand.scient.adm. og ph.d.

Se profil LinkedIn-profil Send email Ring op

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere on cookies